Randers sundhedscenter

Jordemodercenter
Hvor kan du gå til jordemoder?
Randers
Jordemoderkonsultation: Mandag til og med torsdag.
Hvor?: Jordemodercentret i Sundhedscentret på Thors Bakke.
Fødselsforberedelse: Regionshospitalet Randers.
Grenå
Jordemoderkonsultation: Tirsdag til og med torsdag.
Fødselsforberedelse samt efterfødselsambulatorie: Grenå Sundhedshus.
Hadsten
Jordemoderkonsultation: Onsdag.
Fødselsforberedelse: Regionshospitalet Randers.
Skanning og prøver
Nakkefoldsskanning og doubletest
Alle gravide i Danmark får tilbudt undersøgelse for Downs syndrom hos barnet.
Undersøgelsen består af en nakkefoldsskanning og en doubletest.
Din praktiserende læge tager en blodprøve til doubletesten, når du er tidligst 8 uger henne. Du skal selv sørge for at bestille tid til blodprøven.
Herefter får du et brev med en tid til nakkefoldsskanning i vores ambulatorie. De fleste nakkefoldsskanninger foregår ved, at maven skannes, men det kan være nødvendigt at skanne gennem skeden også.
Ved skanningen måler vi barnets nakkefold. Resultatet af skanningen sammenholdes med resultater af blodprøven samt den gravides alder, og ud fra de tre tal beregnes en risiko for, at det barn du venter, har Downs Syndrom.
Fostergennemskanning i 19. - 20. uge
Barnet gennemskannes fra top til tå. Hjertet og de øvrige organer skannes, og der ses efter eventuelle misdannelser. Vi kigger desuden på, hvor moderkagen er placeret, og hvor meget fostervand, der er i livmoderen.
Hensigten med skanningen er ikke at bestemme barnets køn, men det er i en del tilfælde muligt at se kønnet, hvis I ønsker det.
Ekstra skanninger
Din læge eller jordemoder kan henvise til ekstra skanninger, hvis der er behov for det undervejs i graviditeten.
Moderkageprøve
Hvis det viser sig, at der er en forhøjet risiko for, at dit barn har en kromosomsygdom som Downs syndrom, kan man foretage en moderkageprøve.
Moderkageprøven kan tages fra 11. - 12. uge i graviditeten. Ved prøven tages celler fra moderkagen. Cellerne undersøges efterfølgende for kromosomsygdomme.
Fostervandsprøve
Prøven minder om moderkageprøven. Forskellene er
-
at de celler, der skal undersøges, hentes fra fostervandet i stedet for moderkagen
-
at prøven først kan tages fra 15. - 16. uge i graviditeten, hvor moderkageprøven kan tages fra 11. - 12. uge
Huskeseddel til fødsel
Du skal pakke følgende til fødsel og ophold på familie- eller barselsafsnit;
-
Vandrejournal, "oplysningsseddel til fødselsanmeldelsen" (udleveres ved første jordemoderbesøg) og seddel med ønsker til fødslen.
-
Mad til ledsager under fødslen - gerne også lidt snacks, frugt, pastiller, drikkevarer mv.
-
Toiletsager inkl. læbepomade og evt. medicin.
-
Tøj til mor, indesko, evt amme-bh, ammeindlæg (uld), store bind (f.eks natbind).
-
Tøj til barn, engangsbleer, stofbleer og babydyne med betræk.
-
Mobiltelefon, oplader, kamera
-
Læsestof / Ipad / bærbar computer (kode til netværk kan hentes i informationen) / musik (afspiller til cd kan lånes på fødegangen).
-
Hue til barn, tøj passende til årstiden og autostol til hjemturen.